indreliv.dk

LAGENORHYNCHUS ALBIROSTRIS

INFORMATION OG KARAKTERISTIKA.
Selvom det almindelige og videnskabelige navn på denne tandhvalen refererer til den hvide farve på dens tryne, kan de have næb af denne farve eller ikke.

Den hvidnæbte delfin er det største medlem af slægten Lagenorhynchus, og det var en af de første delfiner af denne slægt, der blev videnskabeligt anerkendt, tilbage i 1846.

Bestil : Cetacea
Familie: Delphinidae
Slægt: Lagenorhynchus

HVORDAN SER DE UD? FYSISKE KARAKTERISTIKA.

Morfologi.
Den har en robust krop, et kort og tykt næb og en smal hale. Den har en stor og seglformet rygfinne lige midt på kroppen.

Vægt og størrelse.
Voksne individer måler mellem 2,3 og 3,1 meter i længden og vejer 180 til 354 kg. Hannerne er lidt større end hunnerne.

Hudfarve.
Den har et sort eller mørkegrå rygområde. Siderne har normalt lysere striber med forskellige nuancer af lysegrå næsten hvid. Dens næb kan have en hvidlig farve, men den kan også være grå og endda sort.

Særprægede kendetegn.
Den har en hvid plet, der starter lige bag rygfinnen og ender før halefliserne.

HVOR BOR DE? DISTRIBUTION OG HABITAT.

Den hvidnæbte delfin lever i vandet i det nordlige Atlanterhav. I den vestlige del af dette hav bor det fra Davis-strædet syd for Cape Cod (Massachusetts, USA) og går gennem midten og vest for Grønland; I den østlige del af havet er fordelt fra Island til Portugal, men i nord når den så øst som den skandinaviske halvø. Dets placeringer omfatter Barentshavet, Østersøen, Irland, Canada, Det Irske Hav og Det Forenede Kongerige. Den opholder sig også i den vestlige del af Middelhavet.

Den bebor det kolde subpolære vand i sin distributionszone, på kontinentalsoklen, sammen med kanten af dette og i kystnære farvande; Hovedsageligt i farvande, hvis dybde ikke overstiger 200 meter.

HVAD SPISER DE? KOST OG SPISEVANER.

Den lever af en lang række mesopelagiske fisk, hovedsageligt dem, der grupperer sig i stimer, såsom lodde, kuller, kulmule, sild og torsk. Den spiser også krebsdyr og blæksprutter (blæksprutter og blæksprutter), ligesom de fleste delfiner.

Denne art udfører jagtteknikker i samarbejde på havets overflade. Den forbinder nogle gange med pukkelhvaler (Megaptera novaeangliae), finhvaler (Balaenoptera physalus) og andre delfiner, inklusive dem af arten Tursiops truncatus (flaskedelfin).

HVORDAN OPFØR DE? ADFÆRD

De hvidnæbte delfiner skaber sociale grupper bestående af 5 til 50 individer (generelt mindre end 30), men de danner lejlighedsvis større grupper på op til 1.500 delfiner. Der er få oplysninger om den sociale struktur af denne art, men adskillelsen efter alder og køn kan forekomme. De blander sig og forbinder sig nogle gange med store arter som finhvaler og pukkelhvaler og andre små hvaler, især i fødeområderne (Reeves et al. 2002). Disse selskabelige delfiner udfører ofte akrobatiske hop på overfladen og nærmer sig ofte skibe for at ride på bovbølgerne.

HVORDAN REPRODUCERER DE? PARRING OG REPRODUKTION.

Delfinen med hvidnæb bliver kønsmoden, når den er mellem 7 og 13 år gammel, eller når den vokser til en længde på 2,4-2,5 meter. Drægtighedsperioden varer omkring 11 eller 12 måneder. Efterfølgende fødes et enkelt afkom om sommeren (maj til september måneder), der måler omkring 1,1-1,2 meter langt.

Yderligere information om denne arts reproduktion er indtil videre ukendt.

HVAD ER DERES BEVARINGSSTATUS? TRUSLER OG BEVARING.

Bevaringsstatus: “Mindste bekymring.”

Denne art er blevet og jages stadig i vandet i Færøerne, Island, Norge og Grønland, og endda i Canada ud for Newfoundlands kyst, for at få sin olie og kød. De er også påvirket af forurening af deres levesteder med tungmetaller og klororganiske stoffer.

Den er under beskyttelse af ASCOBANS (Agreement on the Conservation of Small Cetaceans in the Baltic, North East Atlantic, Irish and North) Seas) og på den røde liste for Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen optræder den som en art med en bevaringsstatus på “mindst bekymring.”